METODER & TILGANG
TANKERNE BAG
METODER OG TILGANG
I vores daglige virke og arbejde med områdets beboere, er vi meget opmærksomme på, hvor beboerne befinder sig, hvilke ressourcer der er tilstede, og hvilke muligheder beboerne har - på et individuelt såvel som kollektivt plan.
Vi arbejder med beboerne om at etablere et indgående ejerskab for den proces, som beboerne er blevet en del af, og især at der er et langtidsholdbart perspektiv med processen og forløbet.
Det betyder oftest små skridt, men også en gradvis bedre indsigt i egne omstændigheder, i styrker og såvel hvor som hvordan man kan hjælp eller vejledning.
INDSATSERNE
De komplekse problematikker, som vi møder i dialog med beboerne, kan fx være den svære samtale. Men i egenskab af vores udviklingsarbejde gennem mange år, i og med området, men særligt erfaring i anerkendte metodetilgange, så oplever vi, at vi lykkes med at støtte beboerne til at finde muligheder eller løsninger.
Med en professionel tilgang "nørder" vi i udfordringer, og bliver ved og ved.. men kun så længe respekt og tillid forbliver en naturlig del af at støtte beboerne til en løsning. Potentielt i en løsning afstemt med et langsigtet perspektiv og ejerskab for processen.
Således tilegner beboerne sig ny viden, nye handlemuligheder og dermed tilstrækkelig med ressourcer til at tage hånd om eget og familiens liv.
Vi arbejder i 2 spor: det kollektive, hvor vi arbejder med fx rollemodeller og det individuelle, hvor især beboerrådgivningen spiller en væsentlig rolle.